Projekt Silvia – inspiration og metode

Det er i dag 1. april og jeg har en måned til at tabe mig 5 kg og blive mere fit. Metoden jeg vil tage i brug er at leve mig ind i, hvordan mennesker, der formår at tabe sig relativt hurtigt og træne meget, lever. Jeg har lavet lidt research og er blandt andet blevet inspireret af dette indlæg hos BitteBitte.dk. Mit projekt skal jo nødigt blive sådan creepy-stalker-agtigt så har altså på ingen måde tænkt mig at gøre præcist som BitteBitte, men synes satme det er sejt gået at smide så mange Kg’s på så kort tid. Topinspirerende og endnu mere topmotiverende!

Metoden til mit væggtab bliver:

  • 7 x træning per uge. Det bliver en kombination af holdtræning – Puls/Styrke, KettleCross, Bodyfit, ThaiBo og Stram Op er mine FitnessWorld favoritter, så det bliver en god blanding af disse. Hvis jeg ikke kan nå på hold bliver det 5 km løb + 30 mins styrketræning.
  • Sund mad. Jeg har før været på både høj-protein og høj-kulhydrats-kure. Jeg vil ikke gå all in på hverken den ene eller anden kur, men derimod spise sundt og fornuftigt og gerne holde mig på ca. 1500 kalorier per dag. Kan anbefale gratis appen “Shape Up” til at holde styr på kalorierne.
  • Årsagen til, at jeg ikke går all in på enten den ene eller anden kur er, at jeg tror på, at mennesket har bedst af at spise varieret. Desuden er der så meget forskning, der strider i alle mulige retninger angående, hvilke kure, der er bedst egnede til vægttab – den nyeste forskning viser fx. at et højt indtag af proteiner feder mere end et højt indtag af kulhydrater.
  • Det jeg vil gøre med hensyn til maden er at eksperimentere meget mere med opskrifter – især “fake”-brød lavet på græskar og sådan noget er højt på min liste. Det samme er raw kager. Jeg er blevet inspireret af Healthjunkies opskrifter samt Proteinopskrifter.dk’s. Jeg vil spise varieret med fokus på at få masser af grønt og primært få protein med et lavt fedtindhold.

Jeg vil altså den næste måned være en person, der træner hver dag, går op i at spise sundt, varieret og lave nye retter. Desuden vil jeg være den type, der dokumenterer, hvad jeg indtager, hvor meget jeg træner, hvor meget jeg har tabt mig hver uge samt, hvad der sker, når jeg kommer til at træde ved siden af – alt sammen lige her på bloggen.

Skriv en kommentar